En arbejdsulykke kan have store konsekvenser for unge

Når unge løfter kasser i super­markedet eller på restauranten eller kravler op på stiger, er det ikke uden risiko. Unge har nemlig den højeste risiko for at komme til skade på arbejdet. Ifølge en ny undersøgelse fra Forskningscenter for unges arbejdsliv (FOCA) har hver 10. mellem 18 og 28 år været ude for en arbejdsulykke (se boks). Og det er ikke uden konsekvenser.

Undersøgelsen viser nemlig, at unge, der er ude for en arbejdsulykke, har dårligere helbred end andre unge på samme alder og en dobbelt så stor risiko for en lav tilknytning til arbejdsmarkedet som 28-årige. En lav tilknytning betyder, at de i større omfang er på overførselsindkomst som for eksempel sygedagpenge eller arbejdsløshedsdagpenge.

– Arbejdsulykker i en ung alder har betydelige konsekvenser og gør det sværere at klare sig på arbejdsmarkedet, med alt hvad det indebærer af personlige omkostninger og dårligere økonomi. Ulykkerne er et problem for folkesundheden, og undersøgelsen understreger behovet for at have fokus på at forebygge ulykker blandt unge, så de kommer godt og sikkert i gang med arbejdslivet og ikke forringer deres muligheder for at blive på arbejdsmarkedet. Det fortæller professor i arbejdsmedicin ved Arbejdsmedicinsk Klinik på Regionshospitalet Herning Johan Hviid Andersen.

Han er en del af Forskningscenter for unges arbejdsliv og en af forskerne bag undersøgelsen om unge, sårbarhed, arbejdsmiljø og marginalisering fra 2019. 
Her har forskerne fulgt 1.859 unge, fra de er 18 år, til de er 28 år. Undersøgelsen er en del af et større studie af, hvad der skubber unge ud af arbejdsmarkedet.

Har flere smerter
Der kan være flere forklaringer på, at unge, der har været ude for en alvorlig arbejdsulykke, har sværere ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet, mener Johan Hviid Andersen.

– Er man ude for en arbejdsulykke og har et længerevarende sygefravær, hvor man måske også er igennem behandling og genoptræning, så er det sværere at komme tilbage på arbejdsmarkedet igen. Hvis det er i læretiden, kan man risikere at miste sin læreplads, eller ens uddannelse kan blive trukket meget i langdrag. At starte forfra er ikke altid helt enkelt, siger han.

Vedvarende smerter efter en arbejdsulykke kan også være en af forklaringerne på, at unge i højere grad er på overførselsindkomst. Undersøgelsen viser nemlig, at de unge har en dobbelt så høj risiko for vedvarende smerter, og at de vurderer deres helbred som dårligere.

– Smerter er med til at sende dem ud af arbejdsmarkedet og på for eksempel sygedagpenge. Og med vedvarende smerter kommer der som regel følgevirkninger, for smerterne påvirker mentalt og kan øge risikoen for depression og angst, siger Johan Hviid Andersen. 

Har fysisk hårdt arbejde

Lektor og ungdomsforsker Mette Lykke Nielsen fra Center for ungdomsforskning (CEFU) ved Aalborg Universitet har sammen med flere andre forskere undersøgt, hvorfor unge oftere end andre kommer ud for en arbejdsulykke. Deres undersøgelse peger på, at det skyldes tre faktorer: 1. Mange unge har fysisk hårdt arbejde, 2. De er nye på arbejdsmarkedet, og 3. Mange er ansat i midlertidige deltidsstillinger, hvor de er lavest i hierarkiet. Alle tre faktorer øger de unges risiko for at komme ud for en arbejdsulykke.

– Det fysisk hårde arbejde er ofte det, de kan få, fordi de typisk ikke er uddannede endnu. Jo mere erfarne og kvalificerede vi bliver i løbet af vores liv, jo mere bevæger vi os væk fra gulvet og det manuelle arbejde, siger Mette Lykke Nielsen.

Men unge er langtfra en ensartet gruppe, der kommer lige meget til skade. Inden for gruppen af unge mellem 18 og 24 år er der for eksempel stor forskel, afhængigt af om de unge er faglærte, elever eller lærlinge, er studerende, vikarer, holder sabbatår og arbejder imens eller er droppet ud af skolen.

Hvor meget de kommer til skade, afhænger først og fremmest af, hvor fysisk belastende arbejdet er. Men det betyder også meget, hvor lang tid de unge planlægger at være i jobbet, forklarer Mette Lykke Nielsen:

– Mange unge er ansat i midlertidige stillinger, mens de uddanner sig. Når de kun er på arbejdspladsen i kort tid, involverer de sig typisk ikke ret meget, og de ser ofte ikke jobbet som en betydningsfuld del af deres identitet. Tit bliver de ikke tilbudt ret meget introduktion og oplæring, netop fordi de er der i kort tid, og fordi det manuelle rutinearbejde, som mange af dem udfører, ofte bliver betragtet som opgaver, alle kan udføre, eller opgaver, de kan lære undervejs. Det gælder for eksempel for mange unge i detailhandlen, siger hun.

Omvendt lægger lærlinge og faglærte typisk identitet i arbejdet og tænker, at de gerne vil blive på arbejdspladsen, og at de kvalifikationer, de får, betyder noget for deres videre arbejdsliv. Fordi arbejdet og sikkerheden er en del af deres profession, og de skal være på arbejdspladsen og i faget i længere tid, får elever og lærlinge ofte langt bedre introduktion og oplæring end unge ufaglærte i detailhandlen, forklarer Mette Lykke Nielsen.

Hun har gennemført projektet 'Sikkert arbejde for unge' i samarbejde med Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og Arbejdsmedicinsk Klinik på Regionshospitalet Herning.

Unge lærer af de erfarne

Størst risiko for arbejdsulykker har unge mænd med fysisk hårdt arbejde og kort uddannelse. Jo kortere uddannelsen er, jo større er risikoen, viser undersøgelsen. Det gør unge, der ikke gennemfører en ungdomsuddannelse og dropper ud af uddannelsessystemet, til en særlig risikogruppe. De har nemlig en højere sandsynlighed for at være i et job med fysisk hårdt arbejde og mange opgaver på gulvet i meget lang tid. 

– Jo mere afhængig den unge er af sin løn, jo mere indordner man sig under vilkårene og vil ikke være til besvær. Det gælder for mange unge, at de ikke siger nej til risikable arbejdsopgaver, når de er nye på arbejdspladsen. De vil gerne ses og anerkendes som en god og nødvendig arbejdskraft, især hvis de er bekymrede for at miste deres arbejde. For dem kan det have meget langsigtede konsekvenser, hvis de kommer til skade og ikke længere kan udføre den type arbejde, siger Mette Lykke Nielsen.

Hvis færre unge skal komme til skade, skal indsatsen for et sikkert arbejdsmiljø rettes mod de erfarne medarbejdere, mener ungdomsforskeren.

– Unge kopierer ofte de erfarne medarbejdere og gør som dem. Derfor når vi de unge ved at løfte sikkerhedskulturen blandt de andre medarbejdere. Hvis de bruger handsker og værnemidler og løfter rigtigt, så tager de unge det til sig. De erfarne medarbejdere er rollemodeller, og det, de gør, betyder ofte mere for, hvad man gør som ung, end for eksempel introduktion og oplæring, siger hun.

Så indsatsen for at komme ulykker til livs skal primært ske på selve arbejdspladsen.

– Arbejdspladsen er uden tvivl det bedste sted at lære unge at tænke i sikkerhed, understreger Mette Lykke Nielsen.

Det siger unge om sikkerhed

Fem unge fortæller i forskningsprojektet 'Sikkert arbejde for unge' om deres forhold til sikkerhed og arbejdsmiljø:

– Der er ikke ­nogen, der har snakket med mig om sikkerhed og løfteteknik. Men jeg har godt set skiltene og sedlerne. Men der er mange, der løfter med ryggen alligevel. Det går hurtigere end at gå ned i knæ og så op igen. Det gør jeg også. Jeg ­løfter med ryggen. Det går hurtigt.

Ung i detailhandlen

– Jeg har lært nogle nye teknikker i forflytning, hvor man skåner 
sin krop rigtig meget. Men det har ikke lige ’været sådan, vi skulle gøre’, for ’du er jo bare så ung og uvidende’. Den bliver man tit mødt med. Så er det rigtig svært at stå og sige til én, der er mere end dobbelt så gammel som en selv eller ældre end ens forældre: ’Det her kan bare ikke passe’, og når man er afløser, elev eller studerende, så tæller ens ord bare ikke lige så meget som de andres. Så det kan være svært at sige fra og sige: ’Jeg vil ikke være med til det, når vi gør det på den her måde, for det ødelægger min krop’. Man bliver på en eller anden måde nødt til også bare at følge med, ’for sådan gør vi her’. 

Ung social- og sundhedsmedarbejder. Er studerende og arbejder som vikar

– Sikkerhed er ikke noget, jeg sådan rigtig tænker på. Det er jo et arbejde.

Ung i detailhandlen. Er droppet ud af sin ungdomsuddannelse

– Jeg ved godt, at man skal tage buret med over i stedet for at løfte i håndleddet. Men det tænker man jo ikke over. Det skal bare gå stærkt, og man skal se at få varerne væk. Jeg får tit at vide, at jeg er langsom. Så derfor vil jeg gerne gøre det hurtigere. Så derfor løfter jeg mere og mere. 

Elev i detailhandlen

– Det sker et par gange om ugen, at der kommer et nyt sår til. Jeg har lige haft blodforgiftning i et af dem. Jeg brændte mig, men jeg blev ved med at svejse. Jeg gad ikke stoppe. Der gik betændelse i brandsåret. Man stopper ikke, når man har prøvet det mange gange. Det er bare ved at blive en vane, ikk’. Det er en del af arbejdet. 

Faglært smed

Kilde: 'Sikkert arbejde for unge', Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, 2014.